Hvad er en konto?
En konto er en måde at inddele sine posteringer (bogføring af salgs- og købsfakturaer) på. For at kunne opstille et årsregnskab, så er det nødvendigt at samle poster, der ligner hinanden, på én konto. Du kan fx vælge at lave en konto som hedder ”3200 - Lokaleomkostninger” og postere alle ens huslejeregninger her. På den måde kan du nemt se præcist, hvor mange penge du bruger hvert år på husleje.
Jo flere konti man inddeler sine posteringer i (til en vis grænse), jo bedre overblik kan man få over hvordan ens indtægter og udgifter fordeler sig. Jo bedre overblik du har over din økonomi, desto bedre kender du din egen forretning.
Det kan være, at du fx gerne vil vide, hvor mange penge du bruger på markedsføring på et år. Du kan så vælge at lave en konto, som hedder ”3100 - Salgsfremmende omkostninger” og postere alle bilag vedr reklamer på den konto. Men du kan også tage den skridtet videre og underopdele kontoen ”3100 - Salgsfremmende omkostninger”, og lave under konti til den, som fx. ”3110 - Avisannoncering”, ”3120 - Hjemmesidereklamer”, ”3130 - Tekst-TV” osv.
Så vil du sidst på året kunne se, at du fx har brugt 30.000 kr. på reklamer, og de er fordelt på 14.000 kr. på avisannoncering, 16.000 kr. på hjemmesidereklame og 0 kr. på Tekst-TV. Du kan selvfølgelig også følge dit forbrug på de forskellige medietyper løbende i takt med, at du bogfører.
Det er vigtig at forstå, at konti alene har til formål at opdele dine bilag i små ”kategorier”, så du hele tiden har et godt overblik over dine pengestrømme. Og en konto i denne sammenhæng har altså ikke noget med din bankkonto at gøre.
Hvad er en kontoplan?
En kontoplan er en opstilling af alle dine konti. Selve strukturen og nummeringen kan være lidt forskellig alt efter hvilken revisor, du bruger. Men et klassisk skoleeksempel på en kontoplan er, at alle konti med 1 til 7 som første ciffer og med i alt 4 cifre er konti, der ved årsafslutningen skal overføres til konto ”21000 - Resultatopgørelsen”. Alle konti med 5 cifre er konti, der ved årsafslutning skal overføres til konto ”22000 - Balance”.
Kontoplanen er opbygget på grundlag af følgende grupper: 
Standardkontoplan?
Stort set alle virksomheder har forskellige kontoplaner, da næsten alle virksomheder er forskellige og derfor har forskellige behov for forskellige konti.
Kontoplan skabelon
Skal du bruge en kontoplan skabelon, men er i tvivl om hvad den skal indeholde? – Så er du kommet til det rigtige sted! Her kan du downloade en gratis kontoplan skabelon eller blot læse mere om hvad skabelonen skal indeholde.
En kontoplan er som nævnt bygget op af din resultatopgørelsen og balance. Din resultatopgørelse vil bestå af konti for omkostninger (debet), såsom vareforbrug, lokaleomkostninger, salgsfremmende omkostninger m.m.
Derudover vil resultatopgørelsen bestå af konti for indtægter (kredit), som eksempelvis kunne være varesalg og renteindtægter. Det er altså den første del som din kontoplan skabelon skal indeholde.
Kontoplanen skulle også indeholde din balance, som vil bestå af konti for aktiver (debet), og kan blandt andet være biler, inventar, varelager m.m. Balancen har også konti for dine passiver (kredit), såsom din egenkapital, privatforbrug, kassekredit m.m.
Udover at indeholde de mest normale konti, guider vores kontoplan skabelon dig også i hvad der henholdsvis forøger og formindsker din resultatopgørelse og balance. Du kan desuden nemt se hvilke poster der hører til hvilken del af kontoplanen, og dermed hvordan det i sidste ende kan påvirke dit regnskab.
Hvis du har brug for en kontoplan skabelon, der indeholder de nævnte konti og fordele, kan du hente den helt gratis herunder.
Kontoplan opbygning
Hvordan du skal lave en kontoplan opbygning, afhænger i høj grad af hvilken type virksomhed der er tale om. Dette skyldes, at kontoplanen som tidligere nævnt, er en oversigt over alle de forskellige konti, som en given virksomhed benytter sig af.
En kontoplan er opbygget af de forskellige konti som virksomheden benytter sig af og afhænger blandt andet af, hvilke varer og ydelser virksomheden køber og sælger, samt virksomhedens aktiver og passiver.
Når man skal lave en kontoplan opbygning, skal der altså foretages en konkret vurdering af den enkelte virksomhed, og dette kan være svært uden erfaring med at opbygge en kontoplan.
Hvis der laves fejl i en kontoplan opbygning, kan det føre til fejl i indberetningen af moms, og netop derfor anbefaler både vi og Erhvervsstyrelsen, at man anvender en standardkontoplan, medmindre du har erfaring og kendskab til opbygningen af en kontoplan.
Husk, at du kan få en gratis standardkontoplan lige her på siden – så risikerer du ikke at skulle lave din egen kontoplan opbygning.
Kontoplan til produktionsvirksomhed
Er du stødt på en såkaldt “kontoplan til produktionsvirksomhed”, og har du undret dig over, hvad det er for en størrelse? Læs med her!
En kontoplan for en produktionsvirksomhed bruges på samme måde som en “almindelig” kontoplan.
Forskellen består i, at en kontoplan for produktionsvirksomheders omkostningskonti har en funktionsopdelt resultatopgørelse, som på godt dansk betyder, at omkostningskontiene inddeles efter funktionerne i en produktionsvirksomhed.
Det er derfor, der vil være forskel, når du ser en kontoplan for en produktionsvirksomhed og – eksempelvis – en handelsvirksomhed.
De to metoder, som får indvirkning på kontoplanens udformning og altså også på resultatopgørelsen, ender dog begge ud med et resultat af primær drift samt årets resultat.
Ligesom det er tilfældet for andre typer virksomheder, kan en kontoplan for produktionsvirksomheder også være forskellig og variere fra én produktionsvirksomhed til en anden.
Nedenfor kan du se et eksempel på en produktionsvirksomheds kontoplan.
Resultatopgørelse
| Kontoramme | Kontoplan | |
| Kontogruppe | Kontonummer | Kontonavn |
| Nettoomsætning | 1100 | Varesalg |
| Produktionsomkostninger | 2110 | Variable produktionsomkostninger |
| 2210 | Lokaleomkostninger | |
| 2220 | Personaleomkostninger | |
| 2230 | Reparationer og vedligeholdelse | |
| 2290 | Øvrige omkostninger | |
| 2310 | Afskrivning på maskiner | |
| Bruttoresultat | ||
| Distributionsomkostninger | 3110 | Salgsprovision |
| 3210 | Lokaleomkostninger | |
| 3220 | Personaleomkostninger | |
| 3230 | Salgsfremmende omkostninger | |
| 3240 | Bilers driftsomkostninger | |
| 3290 | Øvrige omkostninger | |
| 3310 | Afskrivning på biler | |
| Administrationsomkostninger | 4210 | Lokaleomkostninger |
| 4220 | Personaleomkostninger | |
| 4290 | Øvrige omkostninger | |
| 4310 | Afskrivning inventar | |
| Resultat af primær drift | ||
| Finansielle indtægter | 6100 | Renteindtægter |
| Finansielle omkostninger | 7100 | Renteomkostninger |
| Resultat før skat | ||
| Skat af årets resultat | 8100 | Skat af årets resultat |
| Årets resultat |
Balance
| Kontoramme | Kontoplan | ||
| Kontogruppe | Konto-nummer | Kontonavn | |
| Anlægsaktiver | 11110 | Maskiner | |
| 111 Materialle anlægsaktiver | 11111 | Akkumulerede afskrivninger på maskiner | |
| 11120 | Biler | ||
| 11121 | Akkumulerede afskrivninger på biler | ||
| 11130 | Inventar | ||
| 11131 | Akkumulerede afskrivninger på inventar | ||
| Omsætningsaktiver | |||
| 121 Varebeholdninger | 12110 | Råvarer og hjælpematerialer | |
| 12120 | Varer under fremstilling | ||
| 12130 | Færdigvarer | ||
| 122 Tilgodehavender | 12210 | Tilgodehavender fra salg | |
| 122 Tilgodehavender | 12210 | Tilgodehavender fra salg | |
| 12220 | Periodeafgrænsningsposter | ||
| 123 Likvide beholdninger | 12310 | Kasse | |
| 12320 | Bankindestående | ||
| Egenkapital | |||
| 131 Virksomhedskapital | 13110 | Kapitalkonto/Anpartskapital/Aktiekapital | |
| 13111 | Privatforbrug | ||
| 132 Reserver | 13210 | Reserver | |
| 133 Overført overskud eller underskud | 13310 | Overført overskud eller underskud | |
| Hensatte forpligtelser | 14110 | Udskudt skat | |
| Gældsforpligtelser | |||
| 151 Langfristede gældsforpligtelser | 15110 | Langfristede lån | |
| 152 Kortfristede gældsforpligtelser | 15210 | Kreditinstitutter (kassekredit) | |
| 15220 | Leverandører af varer og tjenesteydelser | ||
| 15230 | Selskabsskat | ||
| 15240 | Anden gæld |
Bogføringsregler
Alle konti, som bruges i det daglige bogholderi, skal ved årsopgørelsen overføres til enten resultatopgørelsen eller balancen.
Alle konti:
- der vedrører ”omkostninger”, har debetsaldo (og skal derfor stå i debet-siden på resultatopgørelsen).
- der vedrører ”indtægter”, har kreditsaldo (og skal derfor stå i kredit-siden på resultatopgørelsen).
- der vedrører ”kapitalanvendelse” (aktiver, værdier og beholdninger), har debetsaldo (og skal derfor stå i debet-siden på balancen).
- der vedrører ”kapitalanskaffelse” (gæld), har kreditsaldo (og skal derfor stå i kredit-siden på balancen).
Hvordan kommer jeg i gang med at bruge en kontoplan?
Det er et godt spørgsmål med mange svar. Du kan i princippet notere alle dine bilag i hånden ved at bruge kontokort og kasserapport/kassekladde. Begge dele kan købes i de fleste boghandlere. En lidt nemmere tilgang vil være at lave det elektronisk i fx Excel. Vi har lavet et kontokort og en kasserapport i Excel, som du frit kan benytte dig af.
Og den sidste (og nok også nemmeste) måde er at indtaste dine bilag i et regnskabsprogram. Der findes rigtig mange på markedet, og det kan derfor godt være lidt en jungle at finde det rigtige til netop din virksomhed.
For at komme i gang allerede i dag kan du bruge Dinero. Det er et utroligt nemt online regnskabsprogram, som er gratis at bruge. Opret dig i dag, og prøv det gratis helt gratis.